Forstå tanduret
Forstå tanduret
Når man er hos tandlægen, og han angiver en begyndende karies på en af tænderne, identificerer han den pågældende tand med et nummer eller et navn. Det er også på denne måde, at tandforsikringen arbejder for at identificere tænderne på krav eller behandlingsomkostningsoverslag. For at forstå tandklokken, er det en god idé at læse det, der følger.
Denne artikel vil hjælpe dig med at forstå tandanatomien lidt bedre, vi har skrevet en artikel, der gennemgår de forskellige aspekter af en tands anatomi lige her: tandanatomi
At forstå tandstillingen
Mundhulen har en essentiel rolle i vores krops funktion. Udover at deltage i tygning hjælper den med fordøjelsen og ernæringen, samtidig med at den spiller en grundlæggende rolle i udseendet, i talen og i sanserne. Tandlægerne anvender ISO 3950 standarden fra WHO (Verdenssundhedsorganisationen), som er baseret på det vurderingssystem, der anvendes af FDI (Den Internationale Tandlægeforening). Dette system identificerer tænderne som tand nummer 16 efter 4 kvadranter, der opdeler de to kæber. Tænderne er fordelt på 2 buer, som hver består af 2 kvadranter eller hemi-buer (16 tænder pr. bue og 8 tænder pr. kvadrant for den permanente tandstilling). Den øverste bue er den maxillære bue, som er fast, mens den nederste bue er den mandibulære bue. For at forenkle forståelsen præsenterer tandlægen et overblik over tandstillingen ved hjælp af et diagram, som kaldes et odontogram. Flere elementer udgør tandens struktur, og dette diagram gør det lettere at visualisere placeringen af tandproblemer og de foreslåede behandlinger. Udover diagrammet er der numre til at angive de tænder, der skal behandles, hvilket i høj grad forenkler forståelsen.
Tandcirkler til identifikation af tænder
Tandlægen har brug for at identificere tandstillingen efter sektion for at målrette området for flere tilstødende tænder. Mundhulen er opdelt i 4 sektioner, som kaldes kvadranter (to for tænderne oppe og to for tænderne nede). Kvadrant 1 er placeret øverst til højre, kvadrant 2 er øverst til venstre, kvadrant 3 er nederst til venstre, og kvadrant 4 er nederst til højre. Tandlægen læser dog tanddiagrammet ved at se på sin patient. Hver kvadrant indeholder en central incisiv, en naboincisiv, en tilstødende hjørnetand, to præmolarer og tre molarer (6-årstand, 12-årstand og visdomstand). I hver kvadrant har tænderne hver især et nummer, fra 1 til 8, og nummereringen går fra midten og bagud. Denne nummerering består af to cifre: det første for kvadranten og det andet for selve tanden. Som eksempel er tand 46 den sjette tand i kvadranten nederst til venstre (kvadrant 4, position 6). For at identificere tænderne præcist skal kvadranten og placeringen af tanden specificeres. Fraværet af en tand i en kvadrant ændrer på ingen måde det tal, der repræsenterer de andre tænder.
Vi har skrevet en artikel, hvor vi går i detaljer om hver del af tanden, emaljen, pulpen og dentinen. Du kan finde denne artikel lige her: skemaet for en tand
De mælketænder er i alt 20; 8 fortænder, 4 hjørnetænder og 8 kindtænder. Du kan læse vores artikel om emnet.
Vi har skrevet en meget omfattende artikel om antallet af tænder og nummeret på tænderne, som du kan finde her: nummeret på tænderne
Der er således flere tandnummereringssystemer, FDI-systemet, FDI-systemet og Palmer-systemet, vi gør status over disse forskellige systemer i en dedikeret artikel, som du kan finde lige her: tandnummereringssystem
Og konceptet om tanddiagram, som er en repræsentation af hele tandstillingen, som vi har forklaret her: tanddiagram
Hvis du vil vide mere om visdomstænder, har vi en artikel, der specifikt omhandler dette emne: visdomstand